Flot fremmøde ved generalforsamling i foreningen Avernax Festival

Udgivet den 22. marts 2019
Proformand i Avernax Rune Kjær-Nielsen aflægger beretning
Proformand i Avernax Rune Kjær-Nielsen aflægger bereting

Der var glædelige gensyn med kendte ansigter og varme velkomster til de mange nye medlemmer,
da bestyrelsen for foreningen Avernax Festival holdt generalforsamling den 9. marts i Anarkists flotte lokaler i Odense.

Mellem 50 og 60 Avernax-entusiaster brugte deres lørdag eftermiddag på at lytte, sparre, spørge og komme med forslag. Det er bestyrelsen taknemmelig for, og der skal lyde en stor tak til alle fremmødte.

Med kun en lille udskiftning i bestyrelsen var der god tid til at berette om mere økologi, flere
færgeafgange og udvidet all inclusive på Avernax 19.

Årets regnskab, budget og et par vedtægtsændringer blev desuden godkendt. Og så blev sløret løftet for lidt
af musikprogrammet. Det kan du læse om i referatet her

Update: Den nye bestyrelse har nu konstitueret sig og Jesper Kirkbak overtager formandstitlen fra Rune Kjær-Nielsen, der fortsætter som næstformand.

Avernax’ styregruppemedlemmer og arbejdsgrupper. Fra venstre: Niklas, Jakob, Mikael, Mikkel, Jonas, Cecilie, Jesper, Rune, Laura, Charlotte, Tine, Stadil, Anton, Myre og NIvah.