Glem den klassiske festivalmenu med burgere, pomfritter og pizzaslices.
Det er Restaurant Vi To fra Svendborg, som står for lækkerierne på årets Avernax – med otte sunde og velsmagende måltider, der kommer hele kostpyramiden rundt.
Vi stræber efter at holde menuen økologisk, med lokale elementer og masser af grønt, så både kødspisere og vegetarer kan blive mætte.
Menuen på Avernax 2026
Torsdag aften:
- Grillede danske auberginer på spyd med en røvfuld kikærter, frisk persille og et smæk mynte
- Frisk tomatsalat med feta, rødløg og sprøde oliven
- Nybagt brød serveret med bønnedip
Morgenmad fredag, lørdag og søndag:
- Friskbagte boller med havarti
- Cremet yoghurt toppet med sprød granola og en sur/sød bærkompot
Fredag frokost:
- Hjemmebagt rugbrød
- Friske tomater, sprøde agurker og rødløg
- Kogte øko æg og en solid omgang mayo
Fredag aften:
- Plankefisk tilberedt over åben ild med friske urter og citron (hvis vejret tillader det)
- Spicy kartoffelsalat med go’ smæk på
- Sprød grøn salat med ristede mandler, ost og alt godt fra syltkrukken
Lørdag frokost:
- Hjemmebagt rugbrød
- Danske øko kartofler, hjemmelavet røgost, sprøde radiser og friskklippet karse
- Hytteost rørt med kærlighed, friske tomater og så en røget makrel – skånsomt fisket op af de danske have
Lørdag aften:
- Iskold gazpacho lavet af alle de lækreste tomater vi kunne støve op, toppet med cremet stracciatella og frisk persille
- Hjemmelavet foccacia med tomat
- Søde, grillede majskolber med smeltet smør
- Sprøde bålkartofler der minder om den lejertur du altid har drømt om
* der findes ingen dybe tallerkner …. så opfind én 😀 Eller medbring en gammel Avernax kop til at spise gazpacho af.
Alt med forbehold for ændringer, pga. vejret og eller ting der ikke kan skaffes.

