Allan Olsen solo
Allan Olsen står mere og mere som et fyrtårn på den danske musikscene.
Ikke mindst som solist i ordets egentlige forstand:
Alene på scenen, foran et kræsent og lyttende publikum.
2018 var knapt skudt I gang, før Allan Olsen i januar lagde sig i selen
med en massiv solo-turné.- Ud til de fine steder, som han selv formulerede det.
Turneen frekventerede nemlig udelukkende de største og mest koncert-egnede scener i landet, bl.a. Det Kongelige Teater.
Henover foråret og sommeren vil Allan Olsen atter rimpe op i sin solo-baggage, og begive sig afsted som rejsende i det helt fundamentale: – Én mand alene på en scene. Og vi er så heldige at få ham forbi teltet på Munke Strand på Avernax.
Allan Olsen’s repertoire spænder over hele hans brede sang-katalog, der gør brug af hele paletten, fra rock til folk, rap og á capella.
Ingen dansk sangskriver nyder større respekt og anerkendelse, end Allan Olsen.
Efter ialt 20 plade-udgivelser og tusindvis af koncerter, er Olsen altid garant for et sjældent højt niveau ved sine optrædender.
Måske fordi han aldrig har mistet respekten for sit skønne publikum…
Læs mere om Allan Olsen på hjemmesiden allanolsen.dk
Foto: Jan Grarup