Frivillig til nedpilning – både heluges- og festivalfrivillige

Vil du være med til at genoprette Munke Strand til sin naturlige skønhed, efter 4 dages festival? Så søger vi lige nu nedpillere.

Om opgaven

Festivalpladsen skal pilles ned, hvilket både indebærer nedpilning af vores konstruktioner såsom køkken og bar. Der skal samles affald, pakkes kasser samt afmonteres VVS og el. Det er således en blanding af oprydning og fysisk krævende og praktisk arbejde. Vi starter søndag omkring middagstid, når pladsen er tømt for gæster. 

Vi søger både festivalfrivillige, der arbejder fra søndag kl. ca. 10, og indtil man tager færgen over til fastlandet kl. 18.30. Som festivalfrivillig skal du købe en frivilligbillet, som du kan læse mere om under festivalfrivillig på avernax.dk

Derudover søger vi ugefrivillige, der arbejder fra søndag middag, indtil vi er færdige. Vi er normalt færdige onsdag eller torsdag efter, at festivalen er slut. Som ugefrivillige får du selvfølgelig billet til festivalen, så du selv kan deltage i den festival, du skal pille ned. Derudover sørger vi selvfølgelig for forplejning og logi.

Om dig

Det vigtigste er, at du kan tage fat, har gåpåmod og lyst til at arbejde sammen med en masse forskellige mennesker, du lige har delt en fed festival med. Kan du afmontere El og/eller VVS er det en kæmpe fordel, men vi har også brug for folk til andre opgaver.

Skal du være en del af holdet?

Hvis alt dette lyder som noget for dig, så send en mail til Anders, hvor du skriver lidt om dig selv. Mailen sendes til asbo78@gmail.com

Frivillig til nedpilning – både heluges- og festivalfrivillige

Frivillig til nedpilning – både heluges- og festivalfrivillige Vil du være med til at genoprette Munke Strand til sin naturlige skønhed, efter 4 dages festival? Så søger vi lige nu nedpillere. Om opgaven Festivalpladsen skal pilles ned, hvilket både indebærer nedpilning af vores konstruktioner såsom køkken og bar. Der skal samles affald, pakkes kasser samt […]