Helårsfrivillig Byggekoordinator til byggegruppen
Brænder du for at skabe festival fra bunden og kunne du tænke dig at komme bag kulisserne hos AvernaX festival? Så står vi og mangler en person til at være byggekoordinator for byggegruppen.
Om opgaven
Byggekoordinatorens rolle og arbejde består i at finde og beskrive nye såvel som eksisterende opgaver på festivalen hovedsageligt indenfor opbygning. Samtidig får byggekoordinatoren også en koordinerende rolle med nedpilningsgruppen. I tæt samarbejde med resten af gruppen skal du lede og koordinere arbejdet før, under og efter festivalen. Derudover er der generel sparring med resten af gruppen omkring den fysiske udvikling af AvernaX festival.
Arbejdet vil desuden bestå i at udvikle festivalen i en endnu mere bæredygtig retning. Finde nye processer og metoder ift. opbygning og nedtagning – herunder en generel optimering af processen. Byggekoordinatoren skal også udarbejde generelt budget for byggegruppen.
Om dig
Du er proaktiv og bidrager med en positiv energi, initiativ og handlekraft. Du er struktureret og dygtig til at have mange bolde i luften samtidigt. Du har et stort personligt drive og mod på at samarbejde med alle typer af mennesker. Og så er du klar på at skulle være leder for andre frivillige.
Du har højst sandsynligt arbejdet med at bygge festival før. Du er måske håndværker. Du arbejder måske til dagligt som byggeleder/projektleder i en bygge/arkitekt/ingeniør virksomhed. Du skal helst være bosat på Fyn eller de omkringliggende øer.
Om os
Du bliver en del af byggegruppen på AvernaX festival. Byggegruppen er den styrende del af selve opbygning og nedtagning af festivalen.
Byggegruppen står for alt det fysiske omkring festivalen: Indretning af pladsen; booking af telte og andet materiel; indkøb af diverse materialer til opbygning af festivalen; projektering omkring konstruktioner, strøm og VVS; koordinering af tømrere, elektrikere og vvs ‘er etc.; planlægning af opgaver og bemanding af disse. Plus en helt masse andet, der beskæftiger sig med at bygge en festival op.
Vi har de seneste par år udviklet internt organisatorisk således, at byggegruppen består af en hovedgruppe og 3 mere eller mindre selvstyrende undergrupper: El, VVS og Nedpilning.
Alt dette arbejde foregår i et tæt samarbejde med designgruppen, der står for den visuelle del af pladsen.
Vi tilbyder
AvernaX er en 100% non-profit og frivilligt drevet organisation, så vi tilbyder ingen løn. Derimod tilbyder vi en festival-familie, som elsker at have en skøn tid sammen, hvor vi sammen skaber en unik festival. Hvor der er plads til at lege og udvikle sig selv og sammen. Som en del af byggegruppen bliver du en del af et stærkt sammenhold, hvor teamwork er nøgleordet.
Vi har flere sociale sammenkomster under året – her under julefrokost og frivilligfest. Du vil få indblik i, hvordan man bygger en festival op, og komme helt med ind i motorrummet. Du vil blive en del af en større frivillige organisation, der er under udvikling, og vil i kraft af dette være med til at præge festivalen internt såvel som eksternt.
Du får selvfølgelig en billet til selve festivalen, så du på egen krop kan mærke og deltage i det unikke, vi skaber sammen.
Korte, specifikke krav og forventet indsats
Vi ser helst, at du taler dansk og er minimum 25 år. Du skal forvente at lægge 2-4 timer om ugen i gennemsnit hen under året. Omkring afvikling af festivalen vil der skulle lægges flere timer.
Skal du være en del af holdet?
Hvis alt dette lyder som noget for dig, så send en mail, hvor du skriver lidt om dig selv, og hvorfor du passer godt til rollen. Mailen sendes til Jacob.avernax@gmail.com
Helårsfrivillig byggekoordinator til byggegruppen
Helårsfrivillig Byggekoordinator til byggegruppen Brænder du for at skabe festival fra bunden og kunne du tænke dig at komme bag kulisserne hos AvernaX festival? Så står vi og mangler en person til at være byggekoordinator for byggegruppen. Om opgaven Byggekoordinatorens rolle og arbejde består i at finde og beskrive nye såvel som eksisterende opgaver på […]