Helårsfrivillig VVS´er til ny VVS-gruppe

Brænder du for at skabe festival fra bund og kunne du tænke dig at komme bag kulisserne hos Avernax festival? Så står vi netop og mangler VVS’er til at oprette og drifte vores nye VVS-gruppe.

Om opgaven

Vi søger – og mangler – en til to personer til at etablere vores nye VVS gruppe, der organisatorisk vil høre under byggegruppen. Du skal have mod på og lyst til at udvikle denne nye gruppe i tæt samarbejde med byggegruppen som styrende organ.

Generelt handler opgaven om at finde og definere opgaver omkring vand og afløb på festivalen. Vi har igennem de første 5 år af festivalen udviklet på VVS-delen. Men der er brug for, at dette arbejde bliver defineret endnu mere. Man skal have lyst til at skabe og udvikle denne gruppe, da den er i sin spæde start, både ift. udvikling af det fysiske behov for vand og afløb og hverve uge frivillige i tæt samarbejde med byggegruppens frivilligkoordinator til de forskellige opgaver, der ligger under VVS.

Der vil desuden være et budget tilknyttet gruppen til indkøb af materialer og andet. Man definerer selv, hvor mange møder osv., der skal afholdes hen over året.

Om dig

Du er proaktiv og bidrager med en positiv energi, initiativ, og handlekraft. Du er struktureret, og du er dygtig til at have mange bolde i luften samtidigt. Du har et stort personligt drive og mod på at samarbejde med alle typer af mennesker. Og du er klar til at være leder for andre frivillige.

Du har højst sandsynligt arbejdet med at bygge festival før. Du skal have et svendebrev som VVS´er. Du arbejder måske til dagligt som byggeleder/projektleder i en bygge/arkitekt/ingeniør virksomhed.

Du skal være bosat på Fyn eller de omkringliggende øer.

Om os

Du bliver en del af byggegruppen på AvernaX festival. Byggegruppen er den styrende del af selve opbygning og nedtagning af festivalen.

Byggegruppen står for alt det fysiske omkring festivalen: Indretning af pladsen; booking af telte og andet materiel; indkøb af diverse materialer til opbygning af festivalen; projektering omkring konstruktioner, strøm og VVS; koordinering af tømrere, elektrikere og vvs ‘er etc.; planlægning af opgaver og bemanding af disse. Plus en helt masse andet, der beskæftiger sig med at bygge en festival op. Vi har de seneste par år udviklet internt organisatorisk således, at byggegruppen består af en hovedgruppe og 3 mere eller mindre selvstyrende undergrupper: El, VVS og Nedpilning.

Alt dette arbejde foregår i et tæt samarbejde med designgruppen, der står for den visuelle del af pladsen.

Vi tilbyder

AvernaX er en 100% non-profit og frivilligt drevet organisation, så vi tilbyder ingen løn. Derimod tilbyder vi en festival-familie, som elsker at have en skøn tid sammen, hvor vi sammen skaber en unik festival. Hvor der er plads til at lege og udvikle sig selv og sammen.

Som en del af byggegruppen bliver du en del af et stærkt sammenhold, hvor teamwork er nøgleordet. Vi har flere sociale sammenkomster under året – her under julefrokost og frivilligfest. Du vil få indblik i, hvordan man bygger en festival op, og komme helt med ind i motorrummet.

Du vil blive en del af en større frivillige organisation, der er under udvikling, og vil i kraft af dette være med til at præge festivalen internt såvel som eksternt. Du får selvfølgelig en billet til selve festivalen, så du på egen krop kan mærke og deltage i det unikke, vi skaber sammen.

Korte, specifikke krav og forventet indsats

Vi ser helst, at du taler dansk og er minimum 25 år.  Du skal forvente at lægge 2-4 timer om ugen i gennemsnit hen under året. Omkring afvikling af festivalen vil der skulle lægges flere timer.

Skal du være en del af holdet?

Hvis alt dette lyder som noget for dig, så send en mail, hvor du skriver lidt om dig selv, og hvorfor du passer godt til rollen. Mailen sendes til Jacob.avernax@gmail.com  

Byggegruppen savner helårsfrivillige til Avernax

Helårsfrivillig VVS´er til ny VVS-gruppe

Helårsfrivillig VVS´er til ny VVS-gruppe Brænder du for at skabe festival fra bund og kunne du tænke dig at komme bag kulisserne hos Avernax festival? Så står vi netop og mangler VVS’er til at oprette og drifte vores nye VVS-gruppe. Om opgaven Vi søger – og mangler – en til to personer til at etablere […]

Tags: avernax / byggegruppen på Avernax / helårsfrivillig