M. Rexen

Syret folkrock med hele verden som inspiration.

M. Rexen er måske ikke et navn, der umiddelbart vækker genklang, men den bevidsthedsudvidende globetrotter af alle verdens have begik sidste år ét af de mest opsigtsvækkende debutalbum kaldet ‘An Endless Sea Of Honey’, der er første del af en trilogi. Et både varmt, syret og spraglet værk, hvor M. Rexen holder tøjlerne i en sand kakofoni af alskens instrumenter og smukke vokalharmonier, der tilsammen både danner et legende, kærligt og sørgmodigt lydbillede.

Rexen spillede tidligere på året et udsolgt show på Hotel Cecil og indtager også årets Roskilde, inden han sammen med sit band indtager Avernax med sit show, der fik Undertoner.dk til at proklamere følgende: ”Hvis ikke M. Rexen indtager nogle af de store scener i nær fremtid, så er det sgu lige før, man må kaste håndklædet i ringen og overgive sig til den herskende politiske dagsorden, der lovpriser det ordinært ensartede.”

Det bliver med garanti en speciel oplevelse!

Henrï
https://www.youtube.com/watch?v=hHiDN2r7H6s