Night Viper

Old-school thrash-metal så selv englene skriger og hylder Satan.

Efter en succesfuld tid med japanske Church of Misery flyttede den blonde australske krøltop Tom Sutton for et par år siden til Sverige i jagten på essensen af alt, hvad han gerne ville. Nemlig at skrive musik, som garanterer alle headbangers verden over kroniske nakkesmerter.

Spørgsmålet, han stillede sig selv i jagten på at udføre denne ædle gerning, lød: Hvad hvis Slayer eller Metallica aldrig havde udviklet sig fra deres første plade? Svaret er Night Viper. Året er ’83. Og opskriften er riff, riff, riff, hook, riff, riff, riff, hook, riff, riff, solo, riff, riff, riff. Alt sammen mere eller mindre i hastig galop.

Omkring sig og i front har han en særdeles udsøgt gruppe af svenske musikere, der formår at følge trop. Men det er især live, at Night Viper for alvor kommer til sin ret. Og der er derfor ingen tvivl om, at de kommer til at flå Munke Strand fra hinanden og få alle overværende til at tænke ”er det her seriøst ét af det mest velspillende metalbands, som verden endnu har set?” Ja, det er det! Det er sjældent, at man tør komme med et så bastant postulat og føle sig så sikker i sin sag!

Never Win
https://www.youtube.com/watch?v=ICxFDA8-fxc