Tuhaf

Nørrebros flagskib indenfor tyrkiske syreklassikere.

Det dansk-tyrkiske orkester er vel verserede i de psykedeliske bølger, der rullede gennem Anatolien til Istanbul i 1960erne og 1970erne – de fortolker gamle hjerteskærende ballader og badass tuffrock fra legender som Erkin Koray og Selda Bagcan.

På mikrofonen skinner Berrin Bas med giftige raki-viser og skærende afsavn.

Efter mange koncerter i Tyrkiet og Danmark er holdet godt rustet til AvernaX og ser frem til at invadere øen med en kobberornamenteret skål og beskidt 70’er-çorba direkte fra Anatoliens Bjergrygge.