Pale Honey bringer svensk rockmagi til Avernax

Pale Honey på Avernax

Avernakø er måske ikke en del af den svenske skærgård, men når Pale Honey rammer scenen, kunne man næsten tro det. Med en lyd, der balancerer mellem det elegante og det eksplosive, det elektroniske og det rå, har bandet fra Göteborg skabt deres helt eget musikalske univers.

Tuva Lodmark (vokal, guitar, synth), Nelly Daltrey (trommer) og Anders Lagerfors (guitar, synth) har imponeret på Roskilde Festival, turneret med Iron & Wine og fået deres sange med i Netflix-serien You – og nu er det Avernax, der står for tur.

Forbered dig på en koncert, der river dig med, omslutter dig og sender dig direkte ud på en musikalsk rejse. Det bliver riktigt jävla fett.