Der er sket noget smukt.
Avernax 2026-plakaten har fået nye navne – og den ser ærligt talt ret godt ud.
Med kunstnere som Tako Lako, Julie Pavon, Minko Kupona, Supercapra, Ibrahim Electric, RÅÅ og Vinnie Who begynder plakaten for alvor at ligne en sommer, man gerne vil være en del af. En sommer med dans, sved på panden, fællesskab og musik, der rammer både hjerte og hofter.
Men en plakat skal jo ikke bare stå og være pæn på vores hjemmeside.
Den skal ud.
Den skal op.
Den skal hænge skævt på et opslagstavlehjørne i Brugsen.
Den skal op i kantinen på arbejdet.
Den skal op i studiekøkkenet.
Den skal op i værkstedet.
Den skal op der, hvor nogen mindst venter det – og pludselig tænker:
“Gud ja. Det er jo Avernax.”
Derfor kan du nu downloade plakaten direkte fra vores hjemmeside, printe den ud og hænge den op i dit nærområde. Vi kalder det analog deling. Old school hype. Sydfynsk guerilla-markedsføring – bare uden guerilla.
Download Avernax 2026 plakaten
Vi bliver altid glade, når I deler vores opslag digitalt.
Men vi bliver måske endnu gladere, hvis I deler plakaten fysisk.
Tag et billede, når den hænger et nyt sted. Send det til os. Tag os. Pral lidt.
Lad os sammen få Avernax 2026 til at sprede sig som en god historie.
Vi ses på Avernakø 6.–9. august 2026.


