Firs

Nogle gange formår et band at beskrive sig selv så æggende i deres pressemateriale, at man ikke rigtig kan gøre andet end at citere ordret fra teksten. Et sådant band er punkpoeterne i Firs, der med egne, inciterende ord er et band, der »pumper energisk gennem universet, som en støjende kødmaskine, der sveder og bløder.«

Bandet, som også kalder sig selv for et »lyrisk mashup af tung Nietzsche og letbenet Star Trek«, er et relativt ubeskrevet blad i det vildtvoksende danske musikleksikon. Firs blev dannet i 2018, og måske er du stødt på dem, når de har været landet rundt og givet koncerter fra Uhørt til Loppen.

Gruppen udgav i 2020 debut-EP’en “Det svimler”.

Under alle omstændigheder glæder vi os til at danse til svineriet på en fugtigvarm sydfynsk sensommeraften med ethundrede Albani i blodet og Firs på scenen.

Tjek videoen til nummeret Det svimler her: