Nikolaj Nørlund

Siden han i 1996 udgav sit fantastiske og følsomme Michael Strunge-fortolkende debut-album, Navnløs, har Nikolaj Nørlund været permanent beboer og æresborger på den danske nationalscene. Til august får den musikalske maestro for stund kunstnerisk fripas på Avernakø, som han besøger på diplomatisk mission i den magiske koncerts hellige navn. 

Soloartist, producer, pladeselskabsmand. Nikolaj Nørlund er mange personer, men ingen personer er som ham. Årenes arbejde har ført til et tocifret antal soloalbums, flere udgivelser med Copenhagen Philharmonic og til albummet Housewarming med forfatteren Naja Marie Aidt.

Nikolaj Nørlund formår som få at tryllebinde. Hans på en gang afdæmpede og inderlige vokal gør i første omgang ikke meget af sig. Men tag ikke fejl – netop i den underspillede tilbagetrukkethed opstår magien. Særligt fordi vokalen som oftest anrettes på et let leje af fermt udførte produktioner, toppet med en altid dybfølt og tilstedeværende fremføring.

På Avernax drysser Nikolaj Nørlund en fed buket sangroser fra sit omfangsrige bagkatalog ud over publikum. Tjek Nikolaj Nørlund på Roskilde Festival: 

 

Nikolaj Nørlund

Nikolaj Nørlund Siden han i 1996 udgav sit fantastiske og følsomme Michael Strunge-fortolkende debut-album, Navnløs, har Nikolaj Nørlund været permanent beboer og æresborger på den danske nationalscene. Til august får den musikalske maestro for stund kunstnerisk fripas på Avernakø, som han besøger på diplomatisk mission i den magiske koncerts hellige navn.  Soloartist, producer, pladeselskabsmand. Nikolaj […]